Taknemmelighed er et stort ord.

Det er både Leif Fritsdal og Morten Falck enige om. Faktisk et så stort ord, at det måske bruges lidt for ofte. Det mener i hvert fald Morten Falck.

”Det er et ord, der bliver brugt lidt i flæng. Et eller andet sted er det et stort ord, og det kan nogle gange blive brugt i for mange situationer,” siger Morten Falck, der er 44 år gammel og bor i Horsens.

”Man skal ikke gå at være taknemmelig over alle ting, selvom man også kan være taknemmelig for de små ting. Man må godt være taknemmelig over, at ens børn har det godt. Det er slet ikke det. Men man kan også være for taknemmelig. For mig er der noget, der sætter tingene i perspektiv, så tror jeg, man får et andet forhold til ordet,” siger han.

Fik hjælp efter brækket ryg

Morten Falck er taknemmelig for den hjælp, han fik fra venner og familie, da han sidste år brækkede ryggen. Privatfoto

Når ordet taknemmelighed nævnes, tænker han især på én ting: For lidt over et år siden kom han slemt til skade med sin ryg, som brækkede. I månederne efter uheldet var han tvunget til at ligge hjemme med korset for at sikre en stabil genoptræning. Derfor var han i høj grad afhængig af familie og venners hjælp til diverse praktiske gøremål for at dagligdagen alligevel kunne fortsætte.

”Jeg oplevede, hvordan familien og de nærmeste venner var der for en, når man lå bænket og ikke kunne noget selv. Folk passede mine børn og lavede mad, så der følte jeg, at det viser, hvilken omgangskreds man har, når folk ligefrem tilsidesætter egne behov. Jeg havde en nabo, som kom og slog græs hos mig gennem tre måneder. Der kan man kun føle taknemmelighed,” siger Morten Falck.

Leif Fritsdal er 69 år gammel og pensioneret efter et arbejdsliv hos blandt andet Danmarks Radio og Den Europæiske Filmhøjskole. Siden 1994 har han i sin fritid været medlem af organisationen Rotary, der blandt andet har fokus på fred, miljø, ungdomsudveksling og hjælpeprojekter i hele verden.

“Se lyst på tingene”

I den funktion har han især lært at sætte pris på nogle af de basale privilegier, mange tager forgivet, når de er født i Danmark.

“Man skal altid se lyst på tingene, i den udstrækning man overhovedet kan.” siger Leif Fritsdal. Privatfoto

”Jeg synes, jeg er taknemmelig over, at jeg er blevet født i en verden, som Danmark. Det skal man være lidt glad over. Med alt den nød og elendighed, der er rundt omkring, starter vi på et godt niveau. Vi har nogle gode opvækstkår og gode forældre. Det har jeg i hvert fald været meget taknemmelig over at få lov til at opleve gennem mit liv. Jeg kan se folk omkring mig – også yngre – som bliver ramt af sygdom, kommer til skade eller får kræft. Derfor må man godt stoppe op og være glad og taknemmelig for, at tingene trods alt er gået ens egen vej, og at man har haft mulighed for at hjælpe andre,” siger Leif Fritsdal.

Derfor argumenterer han også for, at det er vigtigt, man sætter pris på de små og store ting i hverdagen.

”Jeg vil nok sige, at min kone og jeg gerne ville være friske nok til, at vi kan se børn og børnebørn vokse op. Det har vi snakket om, at det er vi taknemmelige for at kunne følge sådan nogle størrelser og se egen familie blomstre. Taknemmelig er et meget stort ord at tage i sin mund, men det strejfer os i hvert fald tit.”

”Det skal vi påskønne i stedet for at brokke sig. Man skal altid se lyst på tingene, i den udstrækning man overhovedet kan. Inde bagved mig som menneske ligger det, at man skal være glad for sådan som det går i stedet for at brokke sig. Tag og hold op og se det fra den lyse side,” siger Leif Fritsdal.

Tænker ikke på religion

Leif Fritsdal og Morten Falck betegner begge sig selv som gennemsnitlige folkekirkemedlemmer, som en gang i mellem men langt fra hver søndag kommer i en kirke. Derfor mener de heller ikke, deres tanker om taknemmelighed kommer fra kristendommen.

”Det er ikke noget, jeg tænker over i dagligdagen. Det er meget mere personligt. Det handler om, hvad man som person er opdraget og opvokset med, og hvad man forventer og sætter pris på, at andre gør for én,” mener Morten Falck.

Det er Leif Fritsdal enig i, men hans tro betyder alligevel, at han ikke helt kan fralægge kristendommen en form for betydning for hans taknemmelighed.

”Når jeg stopper op og tænker på taknemmelighed, tror jeg ikke, det er noget, jeg tænker. Selvfølgelig tænker jeg på Vor Herre eller Jesus, men det er på en eller anden måde. Jeg tror på, Vor Herre han sidder deroppe og holder hånden over os,” siger han.

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skrevet af Thomas Nedergaard Rasmussen

Thomas Nedergaard Rasmussen er journalist og skriver jævnligt artikler til Kirken i Østjylland.

One Comment

  1. Gudmund Rask Pedersen 29. oktober 2017 at 12:27

    Taknemmelighed er selvfølgelig ikke et begreb, kristendommen har patent på. Men det passer utrolig godt sammen – det med kristendommen og taknemmeligheden.
    Taknemmelighed tænker mange på som en følelse. For mig at se er det endnu bedre, og rigtig godt og givende, at se taknemmelighed som en livsholdning. En størrelse, som du kan vælge til eller fra i dit liv Bortset fra de tunge depressionstilstande, som er undtagelsestilstande – her gælder ingen regler og opbyggelig snak. Men ellers så kan du sige: Jeg vil helt grundlæggende i mit liv stå i taknemmeligheden. Fra morgen til aften. Uanset hvad jeg føler. Vælge taknemmeligheden til som en grundholdning i dit liv.
    Det er uden tvivl en god ide. Og i en forbindelse godt at have et sted, at gå hen med takken – rette taknemmeligheden mod. Hvorfor ikke bare i grunden sige Gud tak?

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *