På Klosterkirken i Horsens lyste Luthers 95 teser op i mørket. De bød velkommen til fejringen af reformationsjubilæet, som markerer 500-året for Luthers teser slået op på kirkedøren i Wittenberg Slotskirke.

På den dobbeltfløjede kirkedør ind til Klosterkirken i Horsens lyser Luthers teser op i oktober-mørket og byder velkommen til fejringen af reformationsjubilæet.

Det markerer 500-året for Luthers 95 teser på kirkedøren i Wittenberg Slotskirke. Horsens Provsti fejrer jubilæet med en fælles gudstjeneste, som holdes i Klosterkirken.

En af de præster, der har været med til at arrangere gudstjenesten, er Tine Frisenette, der til daglig er sognepræst i Lundum og Hansted Sogne.
– Vi har jo i provstiet haft et helt år med Luther, og aftenens gudstjeneste var kulminationen, fortæller hun.

Gudstjenesten var tilrettelagt på en lidt anderledes måde; frem for en enkelt prædiken inviterede kirkerne økobutikejer og livsmentor Alexander Simmenæs, skoleleder på Sct. Ibs Skole og byrådsmedlem Dan Ingemann Jensen (LA) og borgmester Peter Sørensen (S) til at deltage.
Desuden var spillede den lokale musikskole, det lokale spillested Kulisselageret satte lys og Jesper Hyldahl, der er sognepræst i Tyrsted Uth Sogne, skrev kollekterne. Endelig blev der efter gudstjenesten budt på lokal reformationsøl og ølpølse.

Retfærdighed

– Er retfærdighed, at alle skal have samme adgang til hjælp, hvis man bliver syg? Uanset om man har ligget på sofaen med en øl eller brugt tid i et fitnesscenter? spurgte Tine Frisenette.

Retfærdighed var emnet, som Alexander Simmenæs og sognepræst Tine Frisenette var i dialog om.

Er retfærdighed, at alle skal have samme adgang til hjælp, hvis man bliver syg? Uanset om man har ligget på sofaen med en øl eller brugt tid i et fitnesscenter? spurgte Tine Frisenette.

– Jeg ved, ligeså godt som du, at den gruppe af mennesker, der drikker øl og ligger på sofaen, koster samfundet flere penge, end dem der går i fitness og spiser sundt, sagde Alexander Simmenæs og uddybede:

– Sygdom koster både tid og penge. Derfor er jeg en af dem, der hver dag vælger at bruge tid og penge på at forblive rask. For uden helbred, har vi ingenting.

– Når det så er sagt, hvem er jeg så til at vurdere, om det er retfærdigt? Alexander på 10 år ville ikke mene, at det er retfærdigt. Men Alexander i dag som 26-årig vil mene, at det er retfærdigt, at vi alle har samme adgang til hjælp, om vi gør det ene eller det andet.
– Jeg ser os alle som én og ser bort fra mig og dig. Vi kan og skal hjælpe hinanden.

Dannelse

Dan Ingemann Jensen og sognepræst Anne Bro Assenholt fra Torsted Sogn var i dialog om dannelse.

– Luthers lille katekismus – eller indføring i den kristne børnelærdom – var en række korte spørgsmål og svar om centrale emner som dåb, nadver, fadervor og trosbekendelsen, der skulle læres udenad. Børnene skulle på den måde dannes som kristne mennesker. Hvordan vil du definere dannelse – i dag? spurgte Anne Bro Assenholt.

– Dannelse er at blive til “det menneske Gud har tænkt, jeg skal være”. Eller at blive ”mig selv”. Fra et udenpå liv til en personlig integritet – at finde til sig selv. Man kan sige, at det er menneskets opgave at blive menneske. Uddannelse er én af vejene til dannelse. Derfor skal skolen turde være andet end et sted, hvor du alene udvikler dine kompetencer. Færdigheder som at kunne læse og regne er en af vejene til dannelse og dermed evnen til at træffe komplekse og etiske valg. Men dannelse sker aldrig alene og aldrig gennem en bog, men gennem læring, en buket af viden, undervisning, venner, erfaringer, korrektion, evaluering, og måske bøn, svarede Dan Ingemann Jensen.

– I Johannesevangeliet står der: ”Uden ham blev intet til af det, som er” – verden og mennesket er altså dannet af Gud … Luther ville sige, at man ikke kan være eller blive sig selv uden at være det i forhold til noget større. Er den moderne frihed – uden bundethed – en illusion? spurgte Anne Bro Assenholt.

– Åndeligheden er under pres. Mange unge mener, at de selv skal danne deres eget liv. Facebook, Snapchat, Instagram – digitale platforme, der konstant kræver din tilstedeværelse. Vores tid er præget af selvudvikling og selvrealisering, hvor det hele handler om at kigge indad – måske vi i højere grad skulle kigge på hinanden, på fællesskabet, på det der er større end den enkelte. Det, der giver mening, er at opdage alt det, der omgiver os. Der er ikke noget derinde i os selv, vi er kun noget i kraft af hinanden, altså noget større, svarede Dan Ingemann Jensen.

Kommunen og kristendommen

Peter Sørensen var i dialog med sognepræst Hanne Henriksen fra Horsens Klostersogn. De talte blandt andet om forholdet mellem troen og magten.

– Da Martin Luther på Rigsdagen i Worms 1521 blev bedt om at trække alle sine skrifter tilbage, nægtede han at handle imod sin samvittighed. Han følte sig bundet af Skriften, af Bibelens ord.
Hans forsvarstale blev efterfølgende sammenfattet til: ”Her står jeg, og jeg kan ikke andet!” Han stod fast ved det, han havde sagt og skrevet, fordi han følte sig bundet af Bibelen og til gengæld fuldstændig fri i forhold til at adlyde paven, kirken og alle dens autoriteter. Det var en frækhed uden lige og kunne let have sendt ham på kætterbålet.

– Peter Sørensen, hvad føler du dig bundet af i dit politiske virke som borgmester? spurgte Hanne Henriksen.

– Jeg føler mig først og fremmest bundet af min samvittighed. Jeg har nogle helt grundlæggende værdier som menneske – og det handler først og fremmest om respekt for andre mennesker, ærlighed og tro på, at der plads til alle. Og det er de samme værdier, jeg har og arbejder efter som politiker/borgmester.

– Og så er jeg ikke i tvivl om, at jeg tager kristendommens værdier med ind i mit politiske arbejde som socialdemokrat. Jeg er blevet socialdemokrat, fordi jeg mener, at de brede skuldre skal bære mest, og det er jo også en tankegang, som karakteriserer kristendommen. Det med, at vi skal være et rummeligt samfund, at vi skal acceptere hinanden, og at der skal være plads til alle – det er et kristent budskab, men det er også mit budskab som socialdemokrat og politiker.

– Luther taler om det åndelige og det verdslige regimente. Det kan måske oversættes til kirken og kommunen i dag. Hvordan lever kommune og kirke bedst sammen i dag i Horsens? Hvordan supplerer vi hinanden til gavn for borgerne?

– Kristendommen fylder utrolig meget i vores liv – og i mit liv, sagde Peter Sørensen.
– Og kristendommen er der hele tiden, fordi den er så stor en del af vores kultur og vores værdier. Den er der overalt.
– Eksempelvis siger mine døtre og min mor altid, at der ikke er den pipfugl, jeg ikke vil redde. Og det har jo noget med næstekærlighed at gøre. Det er tankegangen om, at man gerne vil redde hele verden. Det ligger helt grundlæggende i mig, at jeg ikke vil gøre nogen fortræd, og det er jo en kristen tankegang.

– Jeg nyder at komme i kirken. Kirken er for mig et frirum, hvor jeg også føler, at her kan intet ramme mig. Kirken kan noget, ingen andre kan, når alt ramler omkring et menneske. Og derfor synes jeg også, det er fantastisk, når kirken trækker ud i samfundet og støtter mennesker eller holdninger. Det kan være i form af det sociale arbejde eller i form af arrangementer, som det, vi oplevede i februar 2015 – hvor Horsens Provsti inviterede til fakkeltog for at vise respekt for ofrene for terrorhandlingerne i København – uskyldige mennesker, som blev ofre for en galning.

– Hvad siger du til Luthers syn på dig og politikere som et nødvendigt onde? At politikere – en borgmester som dig – kun findes, fordi vi mennesker åbenlyst ikke naturligt gør det gode ligesom vi sover, drikker og spiser? Er han en religiøs fanatiker eller er han realist?

– Luther vil jeg helt klart betegne som realist. Fordi – for at bruge nogle af Luthers ord: Verden er ikke from. Vi er nødt til at have love og øvrighed, dommere og sværd for at beskytte os mod det onde.
– Jeg ser det som min fornemmeste opgave som politiker at være med til at skabe gode og trygge rammer for alle borgere i Horsens – også de svageste, sluttede Peter Sørensen.

Kirken for den enkelte

For Tine Frisenette er netop det at lade andre stemmer end gejstlige komme til orde noget af det typisk lutherske:
– Vi får ikke kvababbelser over, at lægmænd deltager i vores gudstjenester, siger hun.
– Det giver en fornemmelse af, at kirken er til for den enkelte og ikke kun for kirken selv.

Kirken i Horsens var stuvende fuld – og der er plads til omkring 500 gæster.
Blandt dem var Henrik og Dorthe Nørgaard fra Horsens.

Den lokale musikskole spillede til fejringen af reformationsjubilæet.

– Vores datter spiller saxofon i den saxofonkvartet, der spiller mellem læsninger og prædikener, fortæller de.

– Men jeg synes også, det er vigtigt at markere Luther-jubilæet. Det er vigtigt at markere, at vi har haft 500 år med en mindre dømmende udgave at kristendommen, siger Dorthe Nørgaard.

De 3 lægmands-prædikanter var også alle med i Horsens’ reformationsmagasin. Det kan læses her.

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skrevet af Jeannette Refstrup

Jeannette Refstrup er Folkekirkeinfos eksterne redaktør på sitet Kirken i Østjylland og den tilhørende facebook-side. Hun er partner i kommunikationsbureauet Strup & Strup og uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt i corporate communication fra Aarhus BBS. Har du ideer eller andre input til sitet og facebook-siden, er du velkommen til at skrive til Jeannette på jr@strupstrup.dk eller ringe på mobil 40 25 58 47.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *