”Der har generelt i de senere år været en fornyet efterspørgsel efter at skabe nye ritualer og genopdage gamle, måske som en modreaktion på det moderne samfunds aftraditionalisering og afritualisering af mange forhold i livet. I tillæg hertil har sammenkædningen af Allehelgensaften som en klassisk kristen tradition og så Halloween som en nyere kommerciel tradition betydet, at mange mennesker har fundet det interessant at ritualisere denne højtid, der har med de døde at gøre,” siger Michael Hviid Jacobsen, sociologiprofessor på Aalborg Universitet.

Trækker flere i kirke

”Allehelgensaften har tilbudt Folkekirken en oplagt mulighed for at skabe mere folkelige og kulturelle aktiviteter, der fører mennesker til kirken og kirkegården, hvor der afholdes både foredrag, kirkegårdsvandringer, koncerter og andre typer af arrangementer, der også viser kirkens vedvarende betydning som kulturinstitution,” siger han.

Interesse for døden

Hvad får det moderne menneske ud at mindes de døde?
”I et samfund, hvor døden i årtier har været godt gemt væk, og hvor vi ikke har været så gode til at forholde os til døden som en del af livet, der tilbyder Allehelgensaften netop en mulighed for, at vi kan reflektere over en af livets visheder – nemlig at vi selv og alle andre skal dø. På den måde er Allehelgensaften en slags frirum til at tænke over det, som vi i en hektisk hverdag ofte enten glemmer eller undertrykker. Det kan medvirke til at skabe en fortrolighed overfor og en interesse i døden, som det moderne menneske ellers har forsøgt at holde ti skridt fra livet,” fastslår han.

Trygge rammer

I forbindelse med gudstjenesterne er der oplæsning af navne og tænding af lys. Hvad gør de ritualer godt for?
”Alle ritualer, både folkelige og kirkelige, har det formål, at de skal skabe en tryg og forudsigelig ramme om en given aktivitet. Ritualer skal skabe en meningsfuldhed, der gør det muligt for os at forstå ofte svære, smertefulde eller store spørgsmål i livet. Ved netop at benytte sig af f.eks. lystænding, oplæsning af navnene på døde sognebørn og andre typer af Allehelgensritualer skabes der en nærhed til, en højtidelighed omkring og en anerkendelse af døden som et livsvilkår, der gælder for os alle,” siger Michael Hviid Jacobsen.

Jubilæumsdag for reformationen

Allehelgen har rødder tilbage til middelalderen. For den protestantiske kirke er højtiden præget af, at Luther allehelgensaften den 31. oktober 1517 slog sine teser mod den katolske kirke op på kirkedøren i Wittenberg. Derfor regner man den 31. oktober som jubilæumsdagen for reformationen. I middelalderen mindedes man særligt helgenerne og martyrerne, som døde for deres tros skyld. Nu fejrer vi allehelgen i Folkekirken til minde om alle vore døde.

Fest for dem uden dage

Historien bag helligdagen er, at man fra tidlig tid i kirken noterede de hellige mænd og kvinder på forskellige af årets dage. Da kalenderdagene slap op, begyndte man at holde samlede fester for alle dem, der ikke havde fået deres egen dag. Allehelgensfester blev oprindeligt holdt i påsketiden, men under pave Gregor IV 800-tallet indførte man en allehelgensfejring den 1. november. I forbindelse med Reformationen og afskaffelsen af helgendyrkelsen blev indholdet på helligdagen ændret, således at man nu lagde vægten på de afdødes tro og på efterlignelsen af deres eksempel.

Dagen blev flyttet

Indtil Struensees Helligdagsreform i 1770 var allehelgensdag den 1. november. I 1770 blev det dog bestemt, at allehelgensdag i den danske lutherske kirke er den 1. søndag i november. Aftenen før allehelgensdag er ifølge dansk tradition allehelgensaften.

Særlig salme

Den mest benyttede allehelgensalme er Brorsons “Den store hvide flok vi se”.
Den bygger på Johannes Åbenbaring kapitel 7, vers 9-17, som er en af de mest kendte bibeltekster til allehelgensdag.
Med billeder fra Johannes Åbenbaring beskriver beskriver Brorson i sin salme, hvordan de døde kristne den store hvidklædte flok – som stred troens kamp her på jorden, nu er i himlen, hvor Gud selv har tørret deres tårer bort og gjort dem klar til en evig himmelsk gudstjeneste:
“Dér holder de nu kirkegang/med uophørlig jubelklang/ i høje kor,/ hvor Gud han bor/ blandt alle engles sang.”

Artiklen er skrevet af journalist Torben Svane Christensen.

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skrevet af Jeannette Refstrup

Jeannette Refstrup er Folkekirkeinfos eksterne redaktør på sitet Kirken i Østjylland og den tilhørende facebook-side. Hun er partner i kommunikationsbureauet Strup & Strup og uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt i corporate communication fra Aarhus BBS. Har du ideer eller andre input til sitet og facebook-siden, er du velkommen til at skrive til Jeannette på jr@strupstrup.dk eller ringe på mobil 40 25 58 47.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *