Der er sagt og skrevet meget om DR’s store dramaserie ‘Herrens Veje’, som er blevet sendt hver søndag aften de seneste par måneder.

Sognepræst Leise Christensen har med stor interesse fulgt med i ‘Herrens Veje’ på DR1. Foto: Skt. Johannes Kirke

Nu er første sæson af serien ved at lakke mod enden, og det er tid til at gøre status.

Til dette har vi fået hjælp fra sognepræst Leise Christensen fra Skt. Johannes Kirke på Trøjborg. Hun har løbende kommenteret serien på Folkekirken.dk.

Hvad synes du om serien?

“Den har været interessant af mange årsager. En ting, man skal gøre sig klart, er den dramaturgiske stramning, som hele fortællingen har fået. Det er ikke en dokumentar fra Københavns Stift. Det er drama, og der er jo rigeligt med drama. Så meget tror jeg ikke, at der foregår i nogle præsters liv. Der er dog stadig nogle ting, som er genkendelige i det virkelige liv, selv om de måske har fået et ekstra vrid på dramaknappen.

Her tænker jeg især på spørgsmålet om tavshedspligt, hvor August er ude for flere dilemmaer. Man kan sige, at August går til det ekstreme, dels med at hemmeligholde den 15-årige piges abort og dels med de ulovlige flygtninge, som måske er terrorister. Det er ydersituationer, som de fleste præster i Sønder Bøvelse altså ikke kommer ud for. Alligevel genkender man nok noget, idet serien viser, at folk virkelig stoler på præsters tavshedspligt. Det synes jeg, at serien italesætter på en fornuftig måde.

Familielivet i præstefamilier er lige så forskelligt som hos alle mulige andre, lyder det fra Leise Christensen. Pressefoto: Tine Harden

Også livet i præstegården, hvor Elisabeth på et tidspunkt siger, at “ja, der er stuer, hvor jeg er præstefrue, og så er der stuer, hvor jeg skriger”. Det tror jeg, at mange i embedsboligen kan genkende. Det er udsagn, som man godt kan genkende, selv om man måske ikke vil være ved det.

Men der er simpelthen også ting, der ikke er sådan, som de bliver fremstillet i serien. Det er jo den frihed, man har, når man laver fiktion.”

Hvad er det for eksempel?

“Ledelsesstrukturen er ikke helt som beskrevet. Den måde, Johannes er provst på, vil ikke gå an i dag. Derudover ser vi, at biskoppen går og lover de mest prestigiøse embeder bort, og det er altså ikke noget, man bare kan gøre. Man kan godt opfordre nogle til at søge, men det er en sag for menighedsrådet. Og hvad menighedsrådet og bier tænker, det ved ingen, som Peter Plys udtrykker det.

Fyringen af graveren Ursula foregår mildest talt ikke efter bogen, og det tror jeg også ville have vakt noget større opsigt i den virkelige verden. Man kan ikke bare skille sig af med folk på den måde, bare fordi man er provst.”

Giver serien et fair indtryk at være præst i 2017?

“På nogle punkter, ja. Den giver indtryk af nogle af de samvittighedsspørgsmål og dilemmaer, som præster kan stå i.

Præsten Johannes Krogh, der spilles af Lars Mikkelsen, er kontroversiel og er ikke en person, man vil møde i det virkelige liv. Men der er ingen tvivl om, at han er en stor prædikant og en præst, der virkelig går ind for sagen, mener Leise Christensen. Pressefoto: Bjarne Bergius Hermansen

En type, som Johannes kan man også genkende. I hvert fald som den meget lidenskabelige præst. Godt nok er han på mange måder rådden i forhold til sin familie, men der er ingen tvivl om, at han er en stor prædikant og en præst, der virkelig går ind for sagen og sætter sig selv på spil i sit præsteliv. Det er dog klart, at Johannes i sin rendyrkede form vil man nok ikke møde så mange steder.

Så er der selvfølgelig også brudeparret, der ville skrue ned for Gud. Det er nok ikke alle steder, hvor det er fuldstændig ukendt. Sådan kan man mærke, at holdet bag produktionen har haft samtaler med præster, der har fortalt om forskellige udfordringer.”

Tror du, at serien har ændret folks opfattelse af Folkekirken?

“Det er meget vanskeligt at svare på. Det skal man nok spørge folk uden for butikken om, fordi jeg tror, det er svært at vurdere som præst. Som præst ser man også nogle andre ting i serien end lægfolk og almindelige medlemmer, som kommer til jul og konfirmationer. Uanset hvad tror jeg, at det har sat folkekirken på samtaletapettet hjemme hos folk og måske også på arbejdspladser, hvor man snakker om serien.

Jeg oplever af og til, at folk spørger, om præstelivet virkelig kan være sådan som serien fremstiller det, hvortil jeg svarer, at familielivet i præstefamilier er lige så forskelligt som hos alle mulige andre. Noget af det har slet ingenting med virkeligheden at gøre. Det er en dramaturgisk opspænding af serien. Men jeg tror egentlig, at mange går mere op i handlingen og forholdet mellem menneskene, end de går op i, at det er en præstefamilie.

Selve forkyndelsen hører man ikke så meget til i serien. Det er ganske få gange. Der er afsnittet fra palmesøndag, hvor biskoppen er på besøg, og så er der i begyndelsen til bispevalget, hvor Johannes rejser sig og gør rede for troen. Det er blandt de eneste super teologiske indlæg, der har været. Det, Johannes siger, tror jeg, at rigtig mange præster kan stå inde for.”

Indspilningerne af ti nye afsnit til anden sæson af ‘Herrens Veje’ er allerede i gang og skal efter planen sendes i efteråret 2018.

“Jeg tror egentlig, at mange går mere op i handlingen og forholdet mellem menneskene, end de går op i, at det er en præstefamilie,” siger sognepræst Leise Christensen om ‘Herrrens Veje’. Pressefoto: Bjarne Bergius Hermansen

Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner.

Skrevet af Anders Kynde

Anders Kynde er journalist og skriver jævnligt artikler til Kirken i Østjylland.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *