Da Sasjas datter ikke var særlig gammel, blev hun alvorligt syg og kom på sygehuset.

I den forbindelse benyttede Sasja sig af muligheden for at snakke med en præst, fortæller hun i videoen herunder.

“Vi kontaktede min lokale præst, og i løbet af tre timer var han klar til at stå ved os på sygehuset. Han var min ro, når han kom og mødte op på afdelingen og fik mig trukket ud af sygdomsræset,” fortæller Sasja.

“Han prøvede at se tingene fra en anden vinkel og belyse det på en anden måde, end jeg selv kunne. Det gav en helt enorm ro,” tilføjer hun.

En ven og et hjem

Selv om datteren fik det bedre, fortsatte Sasja og familien at søge mod folkekirken.

“Folkekirken er for mig som en ven, der altid er der. Vi har brugt kirken til at finde den ro,  der har været behov for i vores familie for at kunne overleve i det, vi har været ude for,” fortæller Sasja.

Hun forklarer, at når familien kommer i kirken den dag i dag, oplever de igen den ro, som de oplevede under sygdomsforløbet.

“Det er ligesom at komme hjem. At jeg kan finde tilbage til den ro, der blev givet eller blev vist mig. Jeg kan reflektere over de ting, der sker i mit liv med de ting, der bliver sagt,” siger Sasja.

Tro er abstrakt

Når det kommer til Sasjas eget forhold til tro, er der flere måder at definere det på, mener hun.

“Tro er så abstrakt, at tro for mig, måske ikke er tro for dig. Det, at der er nogen, kan være tro for mig,” siger hun.

“Jeg behøver ikke specifikt tro på, at der er en eksisterende Gud, men jeg tror på, at der er nogen, der vil mig det bedste og som er større end mig,” siger Sasja.

Skrevet af Anders Kynde

Anders Kynde er journalist og skriver jævnligt artikler til Kirken i Østjylland.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *