For en moderne dansker er en kirke en bygning med et trækors; og intet kan være længere væk fra sandheden i henhold til de kristne skrifter. Kirken i Danmark har undladt at udføre sin pligt. Selvom det er en god idé for enhver kirke at tale om religion, er det den mindst vigtige af alle de opgaver, som en ansvarlig kirke har i henhold til kristne skrifter. Kirkens første pligt er at finde svar på filosofiske og logiske spørgsmål. Her har den danske kirke ikke gjort sit hjemmearbejde. I dag er næsten 85% af alle dansker medlemmer af en eller anden kirke, men det er kun en mindre procentdel, der har noget kendskab til evangeliet eller Bibelen. På den anden side er det statens indblanding i driften af kirker i Danmark, der har bragt institutionen i knæ. Statens finansiering af kirker har også haft en negativ effekt på væksten i kirker i Danmark: Statens finansiering har frataget folket initiativet til at være aktive.
Den falske fortælling om, at videnskab er mediet, der kan give svar på livets vigtige spørgsmål, har fjernet al fornuftig begrundelse fra det danske samfund som helhed. Selve kulturen avler ateister, for mere end en generation er danske forældre nu ophørt med at fortælle deres børn om skabelsen og skaberen fra de kristne skrifter. Og naturligvis har kirkens hverdagslige aktivitet ikke hjulpet denne nye generation på nogen måde. Det danske samfund er dybest set et multikulturelt, multietnisk samfund, der er klar til at tro på næsten alt, bortset fra Bibelen. Fordi ved at tro på Bibelen påtagerman sig selv ansvaret for at leve et moralsk liv. Bibelen ses som en slags grov dæmper på noget spændende, som en ung dansker gerne vil være en del af. Sex er denne verdens nye religion i dag, og den moderne generation i Danmark er ikke anderledes, denne nye religion opfordrer sine tilhængere til at bryde enhver grænse, og ingen vil have en præst, der står i vejen med en bibel i hånden.
Det danske folk er knapt nok klar over, at videnskab ikke siger noget om Gud; heller ikke give nogen tilfredsstillende forklaring vedrørende skabelse. Videnskab siger eller skelner ikke – forskere gør det. Og det danske samfund indser ikke, at ethvert udsagn fra en videnskabsmand ikke er en videnskabserklæring. Forskere har misbrugt deres status i samfundet for at fremme deres egne personlige synspunkter, som slet ikke er baseret på videnskab. Videnskab kan ikke engang forklare det grundlæggende spørgsmål hos en 5-årig, hvorfor vi mennesker er her på jorden. “Hvad er meningen med livet?” Videnskaben giver heller ingen indikationer på, hvad moral betyder? Videnskab kan ikke svare på, hvad menneskets moral er, og hvorfor mennesker skal være opmærksomme på moralske værdier eller leve efter moralske regler – moralistiske regler, der ikke ændrer sig fra tid til anden, samfund til samfund eller kultur til kultur, moralske regler som de ti bud. For eksempel kan videnskab ikke engang svare på, hvorfor en ung mand ikke bør begå voldtægt eller endda ikke begå mord. Hvis præsterne i danske kirker blot går videre ind i det danske samfund med bare disse to spørgsmål, kan de opnå en frygtelig masse mere, end de kan ved at tale om Gud.