Annettes jul

Klosterkirken i Horsens afholder en ”levende julekalender” i løbet af december måned, hvor skiftende personer er indbudt til at tale om deres forhold til julen. Den niende låge stod provst og sognepræst, Anette Bennedsgaard, for. Hun tog os bl.a. med tilbage til barndommens jul i midtjyske Ejstrupholm.

Dem, der valgte at trodse kulden og lægge vejen forbi klosterkirken denne tirsdag eftermiddag, fandt kirken oplyst af levende lys. Også uden for indgangen var der lygter med levende lys i, så stemningen var sat, allerede inden man trådte ind i kirkerummet.

Hyggen og lyset i mørket var netop elementer, som Annette Bennedsgaard berørte i sit oplæg. Men julen er ikke længere udelukkende den ”hygge-jul,” som hun husker fra barnsben, hvor hendes morfar var landsbyens julemand, og hvor ungerne på skift kunne blive tildelt den ære at være nissebørn, der kørte med i hestevognen, når julemanden drog gennem byen og delte karameller ud. Julen er siden blevet udvidet til også at omfatte julesorgen, hvor hun blandt andet mindes dem, der var, og som ikke længere er med til at fejre højtiden.

Annette Bennedsgaard kom også ind på de ansvar, der følger med at leve, og hvordan opgaver og gøremål nogle gange kan synes uoverkommelige. At man kan føle sig lille i forhold til det, der lægges på ens skuldre. Hun tog i den forbindelse udgangspunkt i en skitse lavet af Arne Haugen Sørensen som forstudie til en glasmosaik:

”Det er ikke et traditionelt billede af stalden i Bethlehem, men det er alligevel et julebillede. Maria holder hænderne, som om hun har rakt ud efter noget men så i grunden har fortrudt lidt og måske er ved at trække hænderne til sig igen,” sagde hun og trak en linje til situationer i vores alles liv, hvor vi uvægerligt kommer til at trække ’lappen lidt til os,’ fordi der er noget, som vi ikke er helt klar til at tage imod.

Julen er ikke et Disney-eventyr

”Man ser oppe fra hjørnet to store hænder, som rækker det lille spæde barn til hende. Hænderne minder om en rutsjebane. Og lige meget, hvad Maria gør, så er de hænder en affyringsrampe, og barnet vil flyve lige ind i hendes arme. Eller hvis hun tager hænderne til sig, vil det falde til jorden. Det kunstværk er godt til at minde os om , at julen altså ikke er et Disney-eventyr. Men at den handler om, at Gud selv kommer til verden i kød og blod. At han rækker sig selv ned i hænderne på denne teenage-pige, som måske slet ikke føler sig parat til det,” fortalte præsten og fortsatte:

”Det er det, kristentro handler om. At Gud siger til enhver af os: ’Du er verdens lys. Du er verdens salt.’ Uanset hvem vi så ellers er, eller hvad vi synes, vi dur til, så er det altså enhver af os, han peger ud og siger: ’Jeg velsigner dig, og du skal være i velsignelsen.”

Derefter læste Annette Bennedsgaard to vers fra salmen ’Når kulden svøber sig om træer og kviste,” af Erik Sommer og Holger Lissner, som blev sunget efter oplægget, og rundede blandt andet af med ordene:

”Adventstid og juletid handler grundlæggende om at vove at række hænderne opad, stille ind på modtag, og at Gud er kommet til os i kød og blod. At det også er mennesker som os, der sidder her i dag, der får Gud rakt i vores hænder.”

—

Julekalenderen i Horsens Klosterkirke er en årligt tilbagevendende begivenhed.

Annette Bennedsgaard er provst i Horsens Provsti og sognepræst i Torsted Sogn.

Se video om Horsens Klosterkirke her.