Den gode bibelhistorie (2)

Bibelfortællingen foregår i Vor Frue Kirkes krypt, der giver en stemningsfuld ramme om fortællingen med de gamle rå mure og stearinlysskær

Cirka 1200 skoleelever på 12 dage. Vor Frue Kirke i Aarhus ser frem til for tyvende år i træk at invitere kommunens skoleklasser indenfor til Den gode bibelhistorie

Pressemeddelelse af Lisette Agerbo Holm, Vor Frue Kirke

1200 juicebrikker er indkøbt og stablet op i Vor Frue Kirkes sognegård. De ligger og venter på de 1200 skolebørn, som kommer på besøg i løbet af de næste tre uger for at høre Den gode bibelhistorie.

For tyvende år i træk tilbyder Vor Frue Kirke i samarbejde med Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus skolebørn i 3. og 4. klasse en enestående fortælleoplevelse.

Når klasserne ankommer til Vor Frue, vises de ned ad trappen til Aarhus’ ældste kirkerum, Kryptkirken. Her hersker en helt særlig stemning, og der er tid og ro til at fordybe sig i en enkelt bibelhistorie, som varierer, alt efter hvilken fortæller der er på.

Den gode bibelhistorieEfter bibelhistorien tager en kutteklædt munk børnene med på rundvisning i kirken og senere over i den gamle munkestue, hvor de hører mere om, hvordan dominikanermunkene levede i klostret i middelalderen.

Igen i år har der været en overvældende interesse blandt skolerne i Aarhus Kommune for at deltage. Fra den 18. januar til den 5. februar kommer der dagligt cirka 100 børn i kirken fra tirsdag til fredag.

Sognepræst ved Vor Frue Kirke Jesper Kiil Jørgensen og sognemedhjælper Birgitte Høher Olesen har været med fra starten. De udtaler:
Vi tror, at projektet stadigvæk er populært, fordi de bibelske fortællinger er fængende og bliver fortalt på et sted, hvor de er blevet fortalt gennem århundreder. Vi fortæller historie i et rum, der selv fortæller historie.

For yderligere oplysninger kontakt Lisette Agerbo Holm, projektmedarbejder ved Vor Frue Kirke:
Direkte tlf.: 23 43 87 37
E-mail: [email protected]

Skrevet af Bo Grünberger

Jeg har gennem en årrække arbejdet med kommunikation i folkekirken, hvor tro, diakoni og kultur har min særlige interesse.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *