Folkekirkens skoletjenester tilbyder gennemarbejdede undervisningsmaterialer, der letter lærernes dagligdag og får eleverne ud af klasseværelserne. Derfor er folkekirkens skoletjenester populære, mener tidligere skolelærer og nuværende projektmedarbejder ved Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus

Af Bo Billeskov Grünberger

For nylig stod Tim Jensen, lektor i religionsstudier, frem og kritiserede, at folkeskolen i stigende grad benyttede folkekirkens skoletjenesters undervisningsmateriale. Hans kritik blev imødegået af flere, herunder Peter Green Sørensen, lektor på Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet ved professionshøjskolen Metropol.

Henriette Klausen er tidligere lærer og arbejder ved Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Kommune

Lærerne er meget tilfredse

Peter Green Sørensen pegede på, at debatten om folkekirkens skoletjenester mest bliver ført uden for folkeskolen, og at de fleste kristendomskundskabslærere er meget glad for folkekirkens materiale. Det er en betragtning, som Henriette Klausen fra Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus genkender.

”Lærerne udtrykker stor tilfredshed med, at vi både har den faglige opkvalificering af dem og vores ud-af-huset-projekter, som de måske ikke selv har tid til at forberede på samme måde som før. Jeg har aldrig oplevet nogen skepsis imod os,” fortæller hun.

Henriette Klausen er selv lærer og tidligere underviser i kristendomskundskab. Hun havde i sin tid som folkeskolelærer et ønske om at være med til at udvikle undervisningsforløb, hvor eleverne kom ud af klassen for at lære. Derfor er hun glad for at være blevet en del af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus. Men hun understreger, at både hun og hendes kollega, der er teolog, lægger stor vægt på at adskille undervisning og forkyndelse.

”Det er jo lødigt materiale, og vi er en skoletjeneste. Det betyder, at vi tjener skolen og arbejder på skolens præmisser. Vi er helt klare på, at vi skal leve op til de Fælles Mål og kompetenceområder. Det har vi altid fokus på i alt vores materiale: Hvad er det vi vil, og hvad er det, vi skal holde os for øje i forhold til skolens og elevernes virkelighed og planlægningen af undervisningen, som lærerne varetager.”

Ud af klasseværelset

Når kristendomskundskabslærerne skal vælge mellem undervisningsmaterialet, så har de et bredt udbud fra mange forlag, men det unikke for folkekirkens skoletjenesters materiale er, at undervisningsforløbene ofte foregår ude af klasseværelserne, f.eks. i den lokale kirke, og at der også kan være eksterne undervisere tilknyttet. Det er godt for elevernes forståelse af faget at se, hvad det er, de læser om i bøgerne, mener Henriette Klausen.

Eleverne kommer ud af klasseværelset som her, hvor en 6. klasse undervises i Vor Frue kirkes urtehave i, hvordan munkene brugte lægeurter

”Ofte er der en lokal kirke tilknyttet vores undervisningstilbud, men vi bruger også nogen gang de centrale kirker inde i Aarhus midtby som Domkirken eller Vor Frue Kirke. Vi har netop haft 45 elever gennem et forløb, der hedder ’Den gode bibelhistorie’, hvor elever har været inde og høre om fortællinger i Vor Frue Kirke i Aarhus. Bagefter blev de vist rundt i kirken af en underviser, som agerede munk ,” forklarer Henriette Klausen.

Udover at have et nært samarbejde med mange af Aarhus Kommunes skoler, så lægger Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus også megen vægt på at samarbejde med andre institutioner som f.eks. museer og andre af de folkekirkelige skoletjenester.

”Vi udvikler meget af materialet sammen min kollega og jeg, men vi gør det også sammen med vores kolleger i resten af landet, og vi gør det også med andre skoletjenester i Aarhus. Lige fra begyndelsen har Skole- Kirke- Samarbejdet haft tradition for at have et samarbejde med Moesgaard Museum. Vores nye projekt med dem hedder ’Skabelse og undergang’. Vi har også arbejdet sammen med Den Gamle By, Steno Museet, Aarhus Billed- og Medieskole,” fortæller hun.

Det er tydeligt at det gode samarbejde lønner sig, for Skole-Kirke-Samarbejdets undervisningstilbud er meget populære, og der er efterspørgsel efter pladser. Og spørger man om, hvorfor det kan være, at folkekirkens skoletjenesters materiale er så populært, så peger Henriette Klausen på lærernes mindre tid til at forberede undervisningen.

”Vi er med til at understøtte lærerne, der er pressede på grund af mindre tid til forberedelse, og at faget ikke er særlig højt prioriteret i skoleregi. Det har været fantastisk at kunne være med i skoletjenesten og være med til at bidrage til nogen gode projekter, som lærerne tænker ’det var lige det, jeg stod og manglede.’”