Landsforeningen indbyder i samarbejde med Grundtvigsk Forum, Indre Mission og de folkekirkelige ungdomsorganisationer til det første fælles Folkekirkemøde. Mødet er åbent for alle, der har lyst til at debattere folkekirken og afholdes d. 6. maj i forbindelse med Himmelske dage i København
Pressemeddelelse
Folkekirkemødet er struktureret som fire sessioner med hvert sit tema:
kl. 10.00-11.30: En lokal folkekirke i en global tid
Hvordan skal folkekirken agere i en tid, som ikke længere er national i traditionel forstand? Skarpe indlæg og debat styret af Clement Kjærsgaard. Læs mere her
11.45-13.15: Dåb og dåbsoplæring
Stadig flere folkekirkemedlemmer vælger ikke at døbe deres børn. Hvad skal folkekirken gøre i den situation? Korte oplæg og samtale. Læs mere her
14.00-15.30: Stedets kirke eller kirkens sted
Svarer folkekirkens geografiske struktur til opgaven i dag? Skarpe oplæg og debat. Læs mere her
15.45-17.15:Den eksistentielle samtale – kirkens rolle og relevans
Gennem de seneste generationer er der sket et stort traditionstab. Hvad kan kirken gøre for at få en eksistentiel samtale i gang under disse forudsætninger? Korte oplæg og samtale. Læs mere her
Tid og sted
Det hele foregår i festsalen på Københavns Universitet, Frue Plads, i København. Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.