
Sognepræst Lone Buhl Pedersen med noget af det tøj, hun har samlet ind til konfirmanderne. Privatfoto.
En konfirmationsfest kan være billig og stadig være fantastisk, siger sognepræst Lone Buhl Pedersen. Hun indsamler derfor kjoler og habitjakker, som hun vil forære konfirmanderne.
Af Astrid Højbjerg/Folkekirken.dk
Sognepræst Lone Buhl Pedersen har set det mange gange. Konfirmationen, som egentlig handler om at bekræfte dåbens ja til den kristne tro, udvikler sig til et brag af en forbrugsfest med mange gæster, store gaver og dyrt tøj.
Nye tal fra Nordea og TNS Gallup viser da også, at danske forældre i gennemsnit bruger 19.425 kroner på festen alene, når deres børn skal enten konfirmeres eller ‘nonfirmeres’ i 2016. Dertil kommer udgifter til tøj og gaver, som i gennemsnit løber op i over 10.000 kroner. Det skriver Politiken.
Men det behøver ikke at være dyrt for at være godt, mener sognepræst Lone Buhl Pedersen fra Østbirk, som nu laver et modtræk til den store forbrugsfest.
- Stop nu det forbrug. Det er slet ikke det væsentlige. Når forældrene bruger mange penge på deres børns konfirmation, er det selvfølgelig et udtryk for, at de ser det som en betydningsfuld dag, og at de vil det bedste for deres børn. Men det er ikke de materielle ting, der gør det til en stor dag. Det kan gøres billigt og samtidig blive en fantastisk fest, siger hun.
Læs resten af artiklen om Lone Buhl Pedersen her.
