”Du er nødt til at være med”

Flere kirker ansætter en daglig leder, der skal samle trådene i en dagligdag, hvor flere forskellige faggrupper er i spil for at få alt til at klappe. Vi har talt med daglig leder ved Fredenskirken Christina Lund om, hvad det er for opgaver, hun er med til løse, og hvorfor lederen ikke bare skal sidde bag en dør.

Af Martin Høybye

Christina Lund er kirke- og kulturmedarbejder og daglig leder ved Fredenskirken, der ligger i Aarhus-bydelen Viby. Ud over den daglige ledelse løser hun opgaver som baby-salmesang, juniorkonfirmander og PR, ligesom hun er med ved kirkens spaghettigudstjenester. Formelt er hendes stilling fordelt med 30 timer til kirke- og kulturarbejde og syv timer til ledelse. Men i virkeligheden er fordelingen dog mere fifty-fifty, da det har vist sig, at de syv timer ikke rækker langt i forhold til ledelsesopgaverne.

For Christina Lund er ledelse noget med at gå forrest og pege på muligheder. Men den daglige ledelse består også helt lavpraktisk i at få sorteret i opgaverne og lavet rækkefølger på tingene.

”Jeg er ikke den diktatoriske leder, der udstikker ordrer. Det handler mere om at gå foran med nogle ting, og ellers er der helt flad struktur. Det trætter, hvis man som medarbejder føler, at der ikke er styr på, hvad der skal ske. Der batter det rigtig meget, at der er en person, som er med til at få kommunikationen til at køre og stille spørgsmål ved det, der sker. Jeg skal have det såkaldt forkromede overblik og se fremad,” siger hun.

Smidig overgang til ledelse

Hun kom ind i huset ved at være ansat på deltid til at tage sig af baby-salmesang og juniorkonfirmander. I mellemtiden begyndte menighedsrådet at se på en ny struktur for nogle ansættelser i forbindelse med naturlig afgang, og et resultat af strukturændringerne var, at der blev afsat timer til en daglig leder. Umiddelbart ville det kunne være sin sag at gå fra en deltidsstilling uden ledelsesopgaver til at blive den daglige leder for sine kolleger. Sådan har det dog ikke været i Christina Lunds tilfælde.

”Overgangen var faktisk ikke svær. Mine kolleger er heldigvis også gode til at skelne imellem, hvornår jeg er kirke- kulturmedarbejder, og hvornår jeg er leder. Så det er en stor hjælp. Jeg har fra starten bedt om at få at vide, hvis der er for lidt af noget og for meget af noget andet. Vi har haft mange gode snakke om tingene, og der er en god forståelse nu for, hvad vi hver især gerne vil, ” fortæller hun.

Kommunikationen og den gode stemning

Ud over de mange praktiske opgaver, Christina Lund er med til at koordinere, er kommunikationen mellem de ansatte også et arbejdsområde for hende.

”Kollegerne bruger mig heldigvis rigtig meget til at vende tingene. Det kan være i forhold til praktiske spørgsmål, men det kan også være, man lige vender en sag med mig og får et råd, før man går videre til en anden kollega med et ærinde,” lyder det fra lederen.

Det er netop noget af det ”kit,” som den daglige ledelse er sat i verden for at tilføre arbejdspladsen. Det gælder også i forhold til kommunikationen fra og til menighedsrådet.

”Jeg sidder med ved alle menighedsrådsmøder og tager referat, og derfor er det også let at fortælle om de vigtigste beslutninger til mine kolleger dagen efter. Jeg er ofte i kontakt med formand, kasserer og kontaktperson flere gange i løbet af ugen, og derfor har jeg en god fornemmelse af, hvad der rører sig, og hvad der er de helt store emner lige for tiden. Det giver medarbejderne en fornemmelse af at blive både informeret og hørt. Fordi vi har den gode tætte kommunikation med ledelsen, kan vi hurtigere få sat noget nyt i værk – vi behøver ikke hver gang vente til næste menighedsrådsmøde. Den ånd tror jeg smitter af til resten af huset og til menigheden, som fornemmer den gode stemning, der er,” siger hun.

Kan arbejde ud af kasserne

Christina Lund ser det også som sin opgave at skabe frihed til at bevæge sig ud af den kasse, men er sat til at udfylde som medarbejder. For det åbner op for mange muligheder og ressourcer.

”Vi kan godt arbejde lidt ud af kasserne. I går var jeg fx en 3-i-1’er, for der var der ikke en kirketjener på arbejde. Bagefter skrev jeg i en mail til menighedsråd og ansatte, at hvis der nogensinde var en, der sagde, at en kirketjener var overflødig her på stedet, så skulle de have deres ende smurt. Det ved jeg selvfølgelig godt, at ingen i Fredenskirken kunne finde på at sige, men det var en fantastisk mulighed for at blive opmærksom på hinandens uundværlighed,” fortæller Christina Lund.

Lederen skal have en indlysende funktion

Hun mener, at flere menighedsråd burde overveje, om der skulle være en daglig leder. En, der kan koordinere tingene, mægle og pege på, hvor skoen trykker. For meget af det kirkelige arbejde beror på et teamwork, der skal fungere.

”Lederen er den, der kan stille de nødvendige spørgsmål. Det er meget nemmere for en ansat daglig leder, der har fået den bemyndigelse, end hvis den rolle fx er præstens eller den nærmeste medarbejder, der sætter sig igennem og tager ledelsen. Men man skal ikke ansætte en, som bare skal komme ind og være daglig leder. Personen skal have en indlysende funktion i kirken også, så man er med i fællesskabet og i arbejdet,” siger hun og uddyber:

”Du er nødt til at være med. Være med ved gudstjenesterne og i fællesskaberne. Hvis ikke man er med, så fungerer den her ledelsesform ikke, fordi ens kolleger med rette vil sige, at man ikke ved meget om tingene, hvis man bare sidder inde bag en dør og administrerer.”

Altid plads til forbedring

Hun er opmærksom på, at der hele tiden er plads til forbedringer, og at det er vigtigt løbende at spørge, hvad der er brug for. Måske skal kommunikationen ses efter i sømmene, måske er det bedre strukturer for arbejdet, der skal til. Men det er vigtigt at være i en proces og en udvikling.

”Vi skal huske at være lige så kritiske med ledelsen, som vi skal være med alt andet, vi foretager os i folkekirken. Men samtidig tror jeg på behovet for ledelse. Kirken er en anden i dag end for 50 år siden, hvor medarbejderne arbejdede sammen, når de mødtes til en gudstjeneste eller kirkelig handling og ellers ikke så meget. I kraft af folkekirkens udvikling og et mere moderne syn på fællesskab og samarbejde i samfundet generelt, er det nødvendigt med en leder, der har fået bemyndigelse til at træffe beslutninger og stille de spørgsmål, vi som kolleger ellers kan have svært ved at stille hinanden i kirken,” siger Christina Lund.

— — —

Kolleger og rådsformand om daglig ledelse:

Vi har spurgt kirketjeneren, organisten og menighedsrådsformanden, hvordan den daglige ledelse letter hverdagen i Fredenskirken.

Allan Nyholm, kirketjener

Den daglige leder er en sparringspartner, vi kan dele stort og småt med. Og det er en sparring, der går begge veje, for Christina bruger også os.

Det er en lettelse hver eneste dag, at vi har en i kirken, der kan og må tage ansvar. Små ting afgøres ved en hurtig snak på kontoret, i køkkenet eller bare “på vej” i gangen. Ved større ting lukker vi døren og tager en snak, der altid ender med en løsning eller en afklaring på, hvem der har ansvaret for at følge op.

Vi har en leder og kollega, der er kendt med kirkelige forhold, og som ikke er bange for at melde klart ud over for præsterne, de andre ansatte og menighedsrådet.

Anne Lise Quorning, organist og korleder

Kommunikationen i huset er markant forbedret, og kommunikationen til og fra menighedsrådet går meget hurtigere. Den daglige leder følger med i dagligdagen og ved, hvad vi andre går og laver. Hun mærker “duften og humøret i huset.

“Småting” kan afklares med den daglige leder, da hun har mandat til at agere, handle og tage beslutninger - til en vis grænse. Lederen har derudover styr på de ugentlige kalendermøder, medarbejderudviklingssamtaler, planlægning og kirkens kalender.

Det er slet ikke lige meget, hvem der er den daglige leder. Det er en funktion, der stiller store krav. Christina er vores kollega, men samtidig er hun god til at sidde ved et forhandlingsbord - uden at tage parti for hverken menighedsråd eller kollega. Hun forstår at lede sådan et møde, så ingen tilstedeværende føler sig “alene.”

Niels Aage Eriksen, formand for Fredenskirkens menighedsråd

Ansættelsen af en daglig leder letter helt klart vores menighedsrådarbejde, og der er kun ”thumbs up” til ordningen herfra. Det er min opfattelse, at de ansatte også synes, det er rart, at der er en, de kan gå til i det daglige, hvis der er noget, de har brug for at vende.

Funktionen letter dagligdagen på den måde, at vi har en i huset, som har føling med, hvad der sker, og som er et naturligt bindeled mellem menighedsråd og ansatte – arbejdsgiver og arbejdstager.

De små møder og diskussioner, som der er nødt til at være i det daglige, dem kan hun tage. Der kan nogle gange opstå misforståelser, hvor tankerne kan nå at vokse sig store, inden et menighedsråd hører om det og kan få rettet op på det. Det oplever vi nærmest slet ikke hos os, fordi Christina er der. Opstår der noget, så løser hun det selv eller kontakter mig eller den fra menighedsrådet, der er valgt som kontaktperson.