Der er nogle gange problemer ved, at mennesker i den sekulære tidsalder vi lever i, prøver at tjene sit levebrød på spirituelle emner eller spørgsmål. Clairvoyants kan selv mene, at de tjener menneskeheden, men i dette samfund er alle afhængige af, at få sin løn. Derfor er moral og etik et højt prioriteret emne blandt alle dem, der arbejder med spirituelle eller åndelige ting.
Alligevel er dette, at mennesker henvender sig med åndelige spørgsmål en opgave, der efterspørges. Gennem lange tider, har den aktuelle religiøse leder i specifikke kulturer, brugt de religiøse ceremonier og ritualer til at forudsige et enkelt menneskes eller et helt folks skæbne. Det adskiller dem i høj grad fra almindelige spåmænd og spåkvinder, at de har en højere opgave fra Gud, og at de åndelige perspektiver ikke er fjernet fra den enkelte person eller det enkelte folkeslag. På engelsk taler man om ”divination”, et godt forsøg på oversættelse vil være: guddommelig spådomskunst.
I det Gamle testamente får vi høre mange fortællinger om profetier, bl.a. findes der ti forskellige forudsigelser om Jesu fødsel. Selv Abraham i Første Mosebog og hans barnebarn Jakob får et løfte fra Gud, om en kommende hersker. Derefter profeterne Mika, Jeremias, Hoseas og ikke mindst: Esajas, som Kristus selv læste op profetierne af i synagogen, ifølge evangelisten Lukas.
Men jødedommen og kristendommen er ikke alene om, at lytte til profetier. Historien er fyldt af eksempler: I Antikken, domineret af græsk og romersk kultur, hører vi om orakler og seere. Seerne kunne blot svare ja eller nej til spørgsmål, imens oraklerne kunne udfylde sine svar på mere generelle spørgsmål.
I islams første periode, var forudsigelser noget almindeligt: healing, drømmetydning, vejrforudsigelser, astrologi og brug af amuletter fortsatte ligesom det var gjort, i perioden før islam og profeten Muhammed. Islamisk astrologi blev i lang tid brugt for, at forudsige gode og dårlige beslutninger og gode og dårlige tidspunkter for at foretage beslutninger.
Men folketro og spådomskunst har altid levet videre parallelt med de etablerede religioner. I Norden har folketroen og sagnet fortalt om elver, nisser og huldrefolk side om side med kristendommens forkyndelse. Menneskets evne til at tro blindt, enten på udsagn fra videnskabsfolk, profeter eller kloge koner ser ud til, at leve og overleve menneskets hele historie her på jordkloden.
Men lad os vende tilbage til det moralske aspekt. Der kræves en høj personlig moral fra den enkelte person, der prøver at hjælpe et andet menneske i spirituelle spørgsmål. Selvfølgelig kan en person være overbevist om, at penge ikke spiller en rolle i forbindelse med denne situation. Men spørgsmålet alle burde have i sindet er: Ville jeg gøre det samme, eller sige det samme, om jeg ingen penge fik, fra den der søger min hjælp? Hvis ikke, skal du lade være med give nogen som helst hjælp til andre i spirituelle emner. Alle burde også spørge sig selv: Hvorfor tror jeg at min erfaring og viden kan hjælpe dette menneske? Har han eller hun ikke erfaring og viden nok i sig selv, til at leve sit liv?