Kirke i hverdagen – med et andet ord, næstekærlighed i praksis. Vi synes, at kirken først og fremmest skal vise på den kærlighed som Kristus viste og talte om, som der er virkelig mangel på i dag. Både i samfundet, og menneske og menneske imellem. Guds kærlighed – manifesteret på jorden.
Vi synes, at kirken skal tilbyde hjælp, hvor der virkelig er behov for hjælp: den barmhjertige samaritaner i dag, i Danmark. Skal vi f.eks. åbne op for ansøgninger om bistand, ikke kun til julehjælp, men hele året rundt? Selvfølgelig i form af checks, til nogle nærliggende fødevarebutikker (med forbud til køb af alkohol og tobak). Men vi kunne måske også yde hjælp til tøj, elregninger og husleje? Ja, der, hvor samfundet mislykkes, og der, hvor mange har kæmpe udfordringer i dag, ville kirken kunne gå ind som et forbillede.
Fordi at samfundet ikke længere har de store ressourcer man engang havde, grundet nogle politiske beslutninger som er taget, kunne kirken ved hjælp af indsamlinger, være med til at skabe lidt mere udlignede forhold. ”I er jorden salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvordan skal det da gøres salt igen?” Ja, dette er radikale ord, som udfordrer Danmarks samlede kristenhed.
Vi ved, at der er mange, der er engageret som frivillige i forskellige organisationer, som støtter op om f.eks. de ældre, om de unge, om de kriminelle, om de hjemløse, om de psykisk sårbare, om de ukrainske flygtninge i Danmark osv. Men nu trænger også mange af de almindelige børnefamilier, der kæmper med økonomien, til hjælp.
Men det er ikke kun fysisk bistand, der er brug for. Vi skal også tale om rigtig kærlighed, vi mener her ikke forelskelse, men kærlighed, der er upartisk. Vi skal tale om medmenneskelighed, om at se sin søster og broder i dem, du møder. Dem du har at gøre med i hverdagen, dem som lider i stilhed. Vi har alle et ansvar, og kirken har her en kæmpe opgave. Lad os mødes, og tale om dette. Men ikke kun tale, vi skal også lave noget